inpraxis
Inpraxis: systemiske og narrative kommunikation og processtyring

Uddannelser

Psykoterapi 2. år

 

Systemisk og narrativ psykoterapi for psykologer II
Praktisk træning og teoretisk input

 
 
 

Om uddannelsen

Som terapeut erfarer man gang på gang, at mennesker og deres liv, erfaringer og historier er fantastiske og komplekse. Jo mere fornemmelse og indblik vi får, jo mere nuanceret og overraskende fremtræder menneskers forståelser og ønsker til deres liv. Det kræver ’fint-følen’ og ’fint-lytten’ og ikke mindst et fint afbalanceret repertoire at forstå og tale ind i denne rigdom af historier på en brugbar måde.

Dette 2. år giver netop muligheden for fordybelse og udvidelse af de terapeutiske færdigheder, som den systemiske og narrative teori og praksis tilbyder. Det indbyder til eksperimenteren og afprøvning af tidligere erhvervede og nye veje at gå, dvs. man som deltager har mulighed for både at få udvidet og forankret viden og praksis.

2.året indebærer en videre uddannelse i en terapeutisk tilgang, hvor der både kan arbejdes systemisk og narrativt, kombineret og justeret efter den enkelte psykologs præferencer, de terapeutiske problemstillinger, den terapeutiske kontekst og ikke mindst klienternes vanskeligheder, deres specifikke og mangfoldige historier og livserfaringer.

Indhold

Formålet med dette år er en udvidelse og fordybelse i det teoretiske grundlag, praksisformer og specielt en udvidelse af deltagernes praktiske færdigheder inden for de systemiske og narrative tilgange. Uddannelsen skal ses som en forlængelse af Systemisk og narrativ psykoterapi for psykologer I.

På dette 2. år indgår både en fordybelse i de systemiske og narrative tilgange, samt et arbejde med forskellige temaer: bl.a. kriser, tab og traumer, samtaler med børn, konflikthåndtering og parsamtaler.

Form

Forløbet lægger fortsat vægt på praktisk træning. Der arbejdes via øvelser, rollespil, supervision og live klientarbejde. Deltagerne vil arbejde direkte med klienter under supervision. Den teoretiske del introduceres gennem litteratur og oplæg fra underviserne.

Også dette år er hver deltager med i en arbejdsgruppe, som mødes 7 hele dage under forløbet for at træne og arbejde med det teoretiske stof. Deltagelse i arbejdsgruppen er obligatorisk.

Underviserne

Underviserne har flere års erfaring med og uddannelse inden for systemisk og narrativ terapi. Underviserne er af Dansk Psykologforening godkendt til at varetage undervisningen i psykoterapi og supervision. De arbejder desuden løbende med terapi, supervision og undervisning af psykologer i forhold til terapeutisk arbejde.

Forudsætning for deltagelse

Uddannelsen retter sig primært mod psykologer eller andre akademikere med relevant baggrund, som beskæftiger sig med psykoterapi i praksis.

Der kan desuden, efter en konkret vurdering, deltage max. 25 % ikke-akademikere med anden relevant faglig uddannelse og beskæftigelse.

Omfang

Uddannelsens 1. år omfatter 8 moduler x 2 dage samt 7 dages selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper, fordelt over 1 år.

Undervisningen foregår fra kl. 9 – 16.

For at få fuldt uddannelsesbevis kræves en deltagelse på min. 90 % af undervisningstiden.

Godkendelse af uddannelsen

Den samlede 2-årige uddannelse Systemisk og narrativ psykoterapi for psykologer I og II, er godkendt i forhold til retningslinjerne for Dansk Psykologforening:

Specialistuddannelse i psykoterapi/voksne:
Uddannelsesforløbene dækker samlet:

  • 12.4.4.2.2. Specialiseringsmodulets teori (90 timer)
  • 12.4.2. Tilknyttet supervision - heraf 48 timer live (62 timer)
  • 12.4.3. Psykologens personlige udviklingsarbejde (40 timer). Dette kan subsidiært tælle som yderligere supervision afhængigt af psykologens øvrige sammensætning af specialistuddannelse.

    Specialistuddannelse i klinisk børnepsykologi:
    Uddannelsesforløbene dækker samlet:
  • 6.4.4.2.3. Psykoterapeutiske metoder. (78 timer)
  • 6.4.2. Supervision i forhold til psykoterapeutiske forløb - heraf 48 timer live (62 timer)
  • 6.4.3. Personligt udviklingsarbejde (40 timer). Dette kan subsidiært tælle som yderligere supervision afhængigt af psykologens øvrige sammensætning af specialistuddannelse.

Praktisk

Undervisningsdatoer:
11.-12.januar, 1.-2. marts, 11.-12.april, 13.-14.juni, 23.-24.august, 27.-28.september, 24.-25. oktober, 4.-5. december 2018. Der tages forbehold for datoændringer.

Arbejdsgruppedatoer:
8.februar, 4.april, 7.juni, 14. august, 18.september, 10.oktober, 29. november 2018.

Deltagerantal:
6-16 deltagere.

Sted:
Undervisningen foregår hos Inpraxis, Stengade 51A, 2.sal th., 3000 Helsingør.

Tilmeldingsfrist:
15.november 2017. Tilmelding er først bindende efter at kontrakt er underskrevet.

Pris

Pris: kr. 36.750 plus moms.
Prisen inkluderer kursusafgift, forplejning på undervisningsdagene samt undervisningsmaterialer. Der må påregnes udgifter til anskaffelse af enkelte bøger.

Ved deltagelse af 2 eller flere personer fra samme arbejdsplads, ydes 25 % rabat på kursusafgiften til hver person. Der gives ikke yderligere rabat.

Kursister, som selv skal betale hele kursusafgiften og som ikke er momsregistrerede, får 20 % rabat på kursusafgiften + moms. Den samlede udgift svarer således til kursusafgift ekskl. moms.

Betaling foregår i en rate senest 2.januar 2018.

 
 

Kontakt os for at høre mere om vores uddannelseforløb.
Er du interesseret i at tilmelde dig uddannelsen, kan du gøre det her.