Arbejdet med skilsmisseforældre midt i højkonflikter
Nye veje, metoder og perspektiver
Med Lise Glæsner og Søren Norman Sørensen
Mandag d. 9. marts 2026, kl. 14.30-17, Helsingør
Skilsmisser med højkonflikter mellem forældrene kan få alvorlige konsekvenser for børnene – og er samtidig et af de mest udfordrende arbejdsfelter for fagpersoner: Hvordan skaber vi bevægelse, når konflikten fylder alt? Hvordan holder vi fast i børnenes perspektiver – både som fagpersoner og sammen med de forældre, som står midt i konflikten?
Til dette pitstop har vi inviteret Lise Glæsner og Søren Norman Sørensen til at dele deres inspirerende arbejde med højkonflikt-skilsmisseforældre og den metode, de har udviklet i Ballerup Familiehus. Deres tilgang og praksis bygger på den hollandske metode No Kids in the Middle (Justine Van Lawick) kombineret med og videreudviklet gennem deres egne erfaringer.
På pitstoppet får du indblik i:
- Fakta om skilsmisser: Hvad kendetegner højkonflikter – og hvorfor er de så vanskelige at arbejde i?
- Metoder i praksis: Hvad kan No Kids in the Middle og SES tilbyde som nye veje i arbejdet med familierne?
- Egne erfaringer fra Ballerup Familiehus: Hvad kendetegner deres metode og praksisformer?
- Typiske dilemmaer: Hvad støder vi ofte ind i – og hvordan navigerer vi fagligt og etisk i dem?
- Fordelene ved at være to fagpersoner: Hvorfor giver det styrke og kvalitet i forløb med højkonfliktforældre?
- Kontakttab og forældrefremmedgørelse: Et kritisk og nuanceret blik inspireret af Jan Stokkebekk, ph.d. og familieterapeut.
Workshoppen veksler mellem teori, konkrete cases og fælles refleksion – så du får både faglig fordybelse og metoder, du kan bruge direkte i dit eget arbejde.
Kom og få ny inspiration, styrket faglighed og konkrete ideer til arbejdet med de familier, hvor skilsmisse og konflikt fylder mest. Vi i inpraxis glæder os meget til dette pitstop.
Undervisere:
Lise Glæsner (socialrådgiver og familieterapeut) og Søren Norman Sørensen (psykolog) arbejder i Ballerup Familiehus, hvor de har udviklet nye tilgange til arbejdet med højkonflikt-skilsmisseforældre. De har præsenteret deres arbejde på konferencer med stor inspiration til deltagerne – og har modtaget en pris for deres udviklingsarbejde.
Praktiske oplysninger
Tid: Mandag d. 9. marts 2026 kl. 14.30-17.00 i inpraxis, Helsingør.
Pris: 475,- kr. inkl. kaffe, the og lidt sødt.
Tilmelding
Tilmelding via hjemmesiden. Tilmeldingen er bindende.