Inpraxis: systemisk og narrativ kommunikation og processtyring

Kurser

Tankevækkende tavlebrug

 
 
 

Få ny inspiration til din brug af tavle i supervision, sparring og faglige rum

Psykolog, supervisor og partner i inpraxis Thilde Westmark

Mandag d. 9. november 2026 kl. 9-15, Helsingør

 
 

Vi kender alle, hvor givende det kan være, når vi sammen får talt om problemstillinger på nye måder. Så kan deltagerne gå ud af rummet med et skærpet blik for det, de allerede kan, men også med nye forståelser og handlemuligheder. Samtidig er det lettere sagt end gjort at få skabt et fagligt rum, hvor tænkningen kan blomstre og ideer opstår. Trods de bedste intentioner fra alle kan faglige drøftelser nemt gå i tomgang, løbe af sporet eller grave sig ned i tilfældige hjørner. Deltagerne går ud af mødet eller supervisionen med det, de kom med og måske endda lidt mere opgivende eller fastlåste. Derfor: Hvordan kan vi tale sammen på nyskabende måder?

På workshoppen stiller Thilde skarpt på det betydningsfulde håndværk, hun kalder «Tankevækkende tavlebrug». Vi ser på, hvordan brugen af tavlen kan være en aktiv medspiller til at løfte de faglige drøftelser – både når vi arbejder med en konkret problemstilling eller et fælles tema. Tavlen kan nemlig være med til at skabe rum, hvor vi kan tænke sammen og hvor alle bidrager.

Thilde vil præsentere forskellige praksisformer:

  • Visuelt levende tavler kan gennem det tegnende element på forunderlig vis fange deltagernes interesse og styrke nysgerrigheden og refleksionerne
  • En bredt repertoire af modeller på tavlen, der trods enkelhed kan gøre en stor forskel
  • Etisk tavlebrug – værdige fortællinger og nye forståelser midt i afmagt

Alle praksisformer bygger på den systemiske og narrative tænkning: Jo flere nuancerede historier og perspektiver, jo flere handlemuligheder. Samtidig henter de inspiration fra en bredere vifte af teoretikere og praktikere.

Workshoppen henvender sig til alle, der har lyst til at eksperimentere med brugen af tavle i supervision, sparring og faglige møder. Det er både relevant for dem, der allerede har tavlebrug som en fast del af deres praksis og for dem, der ønsker at komme i gang med det. Formen vil veksle mellem oplæg, konkrete eksempler og øvelser, hvor man kan udvide sin måder at bruge tavlen på.

Kom og bliv inspireret!

Praktiske oplysninger


Tid: Mandag d. 9. november 2025 kl. 9-15 i inpraxis, Helsingør.

Deltagere: Supervisorer, ledere, konsulenter, mødeledere og personer, der er intereserede i tavlebrug og som arbejder med supervision, sparring og refleksionsprocesser.

Pris: 2650,- kr. ex moms inkl. forplejning. Nuværende inpraxis kursister 2250 kr., ex moms inkl. forplejning Ved tre eller flere deltagere fra samme arbejdsplads giver vi 10 procent rabat – dog kun én rabat.

Tilmelding

Tilmelding: Via hjemmesiden.