inpraxis
Inpraxis: systemisk og narrativ kommunikation og processtyring

Private

Samtaler med forældre

 

"Vi var som forældre løbet ind i mere end vi kunne magte lige der.
Derfor havde vi brug for én, der hjalp os med at finde melodien igen."

Der er mange krav til nutidens børn og forældre. Bøger, blade og nettet tilbyder alle et hav af ideer til, hvad man bør gøre som forældre. Den ene dag er det vigtigt at anerkende sit barn, den næste dag er det vigtigt at udfordre det, så det bliver robust og selvhjulpen. Midt i det hav af gode råd skal man også både passe arbejde, parforholdet og hjemmet. Hvis forældreskabet indimellem kan virke overvældende, giver det god mening. I inpraxis har vi mange års erfaring med de vanskeligheder og bekymringer, der kan vise sig i livet med børn. Vi byder derfor gerne ind med vores viden på området, men vi smider aldrig præfabrikerede modeller eller råd over bordet. Vi tager jeres viden om situationen alvorligt, så vi sammen kan få et fast greb om de udfordringer jeres forældreskab er løbet ind i. Nogle forældre vælger et forløb, hvor vi mødes flere gange for sammen at blive klogere på det, I står i og gerne vil. Andre kommer en enkelt gang, hvorefter de går videre på egen hånd.

Kontakt os for at høre mere om vores samtaletilbud til forældre her.
Find vores aktuelle forløb for private her.