Inpraxis: systemisk og narrativ kommunikation og processtyring

Uddannelser

Overbygningsforløb på 1-årig supervisoruddannelse

 
 
 

Fra læring til mestring

Supervision, sparring og vejledning

Overbygningsforløb på 1-årig supervisoruddannelse

Få styrket din praksis med flere handlemuligheder

 

Fast underviser: Dorte Lund-Jacobsen og gæsteundervisere Thilde Westmark, Iben Ljungmann, Anne Stærk og Julie Tamakloe
Start: februar 2024

 
 

Hvem er det til?

Uddannelsen er et overbygningsforløb for deltagere, der har deltaget i inpraxis 1-årige uddannelse ’Supervision, vejledning og sparring’ eller tilsvarende uddannelsesforløb.

Uddannelsen retter sig mod alle professionelle, som er interesseret i yderligere at kvalificere deres arbejde med supervision, vejledning, sparring – og rådgivning.

Om uddannelsen

Supervisors, vejleders og sparringspartnerens udfordringer

Kravene til en supervisor, vejleder- og sparringspartners færdigheder og begrebsrepertoire er mange: Der er brug for at mestre samtalen og agere hensigtsmæssigt i såvel individuelle samtaler, som i mindre og større grupper.

Supervisions-og vejledningsopgaver er mangfoldige og kan være særdeles komplekse. Forventningerne til, hvordan supervisionen og vejledningen skal foregå, kan derfor variere meget, og de kan være mere eller mindre tydeligt udtalt. Hver enkelt opgave må forstås ud fra konteksten og de relationelle forhold. Fælles for professionelle der arbejder med supervisionsopgaver - såvel individuelt som i gruppe – er således, at de står med udfordringen at skabe en ramme og en form for supervisionen / vejledningen, der er tilpasset præcis den sammenhæng, som den er en del af.

Uddannelsen tilbyder:
teoretisk viden om supervision ud fra henholdsvis en systemisk og en narrativ referenceramme såvel som et varieret repertoire af færdigheder i forhold til udøvelse af supervisoropgaven. Vi fokuserer på såvel individuel supervision som på supervision i grupper, og vi arbejder med forskellige metoder til gruppeinvolvering.

I undervisningen veksler vi mellem teori og praksis, træning i mindre og større grupper samt refleksion over erfaringerne. Desuden vil de enkelte deltagere modtage supervision på supervision. Tilsammen giver teori og metodetræning muligheder for inspiration og en bred vifte af færdigheder i forhold til at lede supervisionsprocessens rammer og indhold.

Uddannelsen tilbyder at du - med de basisfærdigheder der er tilegnet på 1. år -

  • først og fremmest kan få trænet og øvet dine grundfærdigheder
  • får anvendt disse grundfærdigheder i komplekse og måske konfliktfyldte sammenhænge
  • får udvidet dit repertoire med flere ideer og praksisformer fra systemiske, social-konstruktionistiske og narrative perspektiver
  • får øvet forskellige metodiske tilgange til specifikke problemstillinger
  • får arbejdet med din egen personlige stil og færdigheder samt sproglige og relationelle styrke
  • får supervision på din egen supervisions, sparrings- og vejledningspraksis
  • får feedback på metodefærdigheder

Der vil blive lagt vægt på at opbygge et trygt og udviklende læringsrum blandt deltagerne, hvor det vil være muligt gensidigt at inspirere hinanden, at træne med hinanden og at udvikle relevante faglige netværk.

Teoretisk grundlag

Den teoretiske inspiration hentes fra socialkonstruktionistiske, sprogfilosofiske, systemiske og narrative perspektiver. Der vil indgå både teoretisk baggrundslitteratur samt litteratur, der beskriver konkret anvendelse af ideerne.

Varighed

Forløbet består af 7 moduler á en eller to dages varighed, klokken 9-16, i alt 12 dage. Hertil kommer 6 dage i obligatorisk arbejdsgruppe. Til hvert modul læses nogle udvalgte tekster.

Form

Undervisningen på modulerne vil være en vekselvirkning mellem oplæg og input fra underviserne og træning, øvelse og refleksioner i plenum og mindre grupper.

Du bliver medlem af en fast arbejdsgruppe, som mødes mellem hvert undervisningsmodul. Her diskuterer I de læste tekster og teoriernes relation til jeres praksis og I får mulighed for at træne færdigheder og sparre med hinanden.

Du og dine medkursister får løbende mulighed for at tale om opgaver og udfordringer i jeres eget arbejde og gøre dette til genstand for fælles refleksion og ideudvikling.

På udvalgte tidspunkter er der mulighed for, at du kan invitere enkeltpersoner eller grupper, som du arbejder med eller kender. Det kan også være personer som henvender sig direkte til inpraxis. Personen eller gruppen tilbydes så supervision fra holdets deltagere. Dette arbejde anvendes efterfølgende som udgangspunkt for metodediskussion og feedback.

Inpraxis årlige supervisionsseminar indgår som en del af forløbet

Følgende temaer vil indgå:

  • Videreudvikling af deltagerens repertoire i arbejdet med grupper.
  • Videreudvikling ad deltagerens repertoire i individuelle samtaler
  • Kollegial supervision
  • Forskellige måder at arbejde med gruppens deltagere
  • Reflekterende og bevidnende teamarbejde
  • Sprogets og metaforens magt i supervision, vejledning og sparring
  • Observationsbaseret supervision
  • Supervision omkring et fælles tema
  • Håndtering af ”bøvl” og vanskelige situationer, som f.eks. konflikter i gruppen

Forudsætninger for deltagelse

Deltagerne skal kunne dokumentere deltagelse i et længerevarende supervisorforløb svarende til inpraxis 1. år af uddannelsen supervision, vejledning og sparring.

Underviserne har flere års erfaring som både interne og eksterne supervisorer. De arbejder med supervisionsopgaver i både større og mindre, private, offentlige og halvoffentlige organisationer, ligesom de arbejder som supervisorer i forhold til alle niveauer. Underviserne har desuden lang erfaring med undervisning af forskellige faggrupper med superviserende og vejledende funktioner og har udviklet kurser og uddannelser til sådanne faggrupper.

For fuldt uddannelsesbevis kræves en deltagelse på min. 80 % af undervisningstiden.

Praktisk

Undervisningsdage:
Undervisningsdage: 20.-21. februar, 22.-23. april, 6.-7. juni, 20.-21. august, 9. oktober, 7.- 8. november og 17. december 2024. Alle dage fra 9-16. Der tages forbehold for datoændringer.

Træningsgruppedage:
Træningsgruppedage: 5. marts, 15. maj, 20. juni, 10. september, 23. oktober og 28. november 2024.

Deltagerantal:
Min. 6, max. 16. Hvis der er mere end 12 deltagere på holdet vil der på visse dage er to undervisere til stede.

Uddannelsesbevis:
For at modtage fuldt uddannelsesbevis kræves deltagelse i min. 80 % af undervisningstiden. Hvis du har skrevet og fået godkendt en skriftlig opgave, vil dette fremgå af uddannelsesbeviset.

Sted:
Undervisningen foregår i inpraxis, Stengade 51A, 2.th., 3000 Helsingør.

Tilmeldingsfrist:
15. december 2023. Tilmelding er først bindende, når kontrakt er underskrevet.

Pris

kr. 29.500 + moms. For kursister, som selv skal betale hele kursusafgiften og som ikke er momsregistrerede, er prisen kr. 29.500 inkl. moms. Prisen inkluderer kursusafgift, forplejning på undervisningsdagene samt undervisningsmaterialer. Der må påregnes udgifter til anskaffelse af enkelte bøger.

Ved deltagelse af 2 eller flere personer fra samme arbejdsplads, ydes 25 % rabat på kursusafgiften til hver person. Der gives ikke yderligere rabat.

Betaling foregår i en rate senest 15. februar 2024.

 
 

Kontakt os for at høre mere om vores uddannelseforløb.
Er du interesseret i at tilmelde dig uddannelsen, kan du gøre det her.