Inpraxis: systemisk og narrativ kommunikation og processtyring

Kurser

Voldsomme hændelser - hvad gør vi?

 
 
 

Voldsomme hændelser - hvad gør vi?

En dobbeltrettet tilgang med fokus på både medarbejdere og borgere

Med Thilde Westmark og Iben Ljungmann, psykologer og partnere i inpraxis

Fredag d. 21. november kl. 9-15, Helsingør

 
 

"To fra mit personale har lige stået i en voldsom konflikt med fysiske trusler fra en af beboerne. Den ene medarbejder er ret rystet og er gået hjem for i dag. Den anden er okay. Flere kolleger er faktisk mere chokerede end ham og én enkelt er virkelig bange. Vi skal alle mødes i morgen. Men hvordan skal jeg gribe det an?" (Leder på en døgninstitution)

Voldsomme hændelser er en del af manges arbejdsliv, når man arbejder med mennesker. I hjælpearbejdet kan der være truende situationer, fysiske overfald, borgere i krise, ulykker eller lignende. De seneste år har der været et øget fokus på de psykiske eftervirkninger, der kan opstå, når fagpersoner har været involverede i voldsomme hændelser. Fokus har været på at finde gode måder til at aflaste og støtte medarbejdere. Det er et afgørende indsatsområde, men samtidig er det ikke holdbart udelukkende at fokusere på medarbejdernes mentale trivsel. Hvis vi taber borgernes perspektiver og den faglige opgave løsning af syne i kølvandet på voldsomme hændelser, får vi ikke skabt et holdbart fundament. Vi ser derfor et stort behov for at (videre)udvikle metoder, der er formet af et dobbeltrettet perspektiv, nemlig med fokus på både at gribe de involverede medarbejdere og borgere. Hvordan kan vi højne både medarbejdernes mentale trivsel i arbejdet med mennesker og den faglige opgaveløsning i kølvandet på voldsomme hændelser?

På workshoppen får du viden om:

  • To hovedstrøminnger indenfor feltet – og nødvendigheden af at kunne trække på begge i det faglige arbejde.
  • Et bredt repertoire af virksomme samtalegreb: Papegøje-grebet, tidsorienterede spørgsmål, positionering i praksis og mange flere
  • Konkrete design og procestænkning: Hvad-nu-hvis-runder, Tag et knæ, og Skaleringsrunde omkring følelser og flere andre
  • Det organisatoriske blik: Hvilke niveauer for problemløsningen kan vi arbejde på og hvordan står vi solidt i det akutte, hvor meningsskabelsen let løber løbsk?

Workshoppen henvender sig til alle, der er involveret i de samtaler, der skal finde sted, når der har været en voldsom hændelse i arbejdet med mennesker. Selvom lederen, konsulenten, fagpersonen og supervisoren vil have forskellige opgaver, kan de alle drage stor nytte af metoder med et dobbeltrettet fokus.

Undervisningsformen vil veksle mellem teori, metoder, filmklip, konkrete eksempler og øvelser. Kom og bliv inspirerede!

Undervisere:

Thilde Westmark, psykolog og med en bachelor I filosofi. Thilde arbejder særligt som supervisor, underviser og konsulent i feltet med børn, unge og familier. Hun arbejder tæt sammen med døgninstitutioner, socialforvaltninger, special- og behandlingsskoler, plejefamilier og ambulante tilbud til borgere i udsatte positioner. Hun har interesseret sig for supervisionens form og sigte, når det er en voldsomme episoder. Ligesom hun samarbejder tæt med ledere om deres opgave, når der har været et voldsomt forløb eller episode omkring en borger.

Iben Ljungmann, psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Iben har de senere år særligt været optaget af faglig ledelse og herunder hvordan man i organisationer kan håndtere voldsomme episoder i et dobbeltrettet perspektiv. Hun har tidligere været konsulent, VISO-konsulent og leder på demensområdet, hvor hun også sammen med sundhedsstyrelsen har udarbejdet materialer, som griber dobbeltperspektivet.

Praktiske oplysninger


Tid: Fredag d. 21. november 2025 kl. 9-15 i inpraxis, Helsingør.

Deltagere: Alle ledere, konsulenter og fagpersoner som skal finde vej i voldsomme hændelser på arbejdspladser.

Pris: 2950,- kr. ex moms inkl. forplejning. Nuværende inpraxis kursister 2250 kr., ex moms inkl. forplejning Ved tre eller flere deltagere fra samme arbejdsplads giver vi 10 procent rabat – dog kun én rabat.

Tilmelding

Tilmelding: Via hjemmesiden.