Camilla Printz
”Jeg tror på fællesskaber – og på alt det, vi kan sammen. Jeg sigter altid mod at skabe rum, hvor mennesker sammen kan bevæge sig, uanset om det er supervision, undervisning eller terapi. Rum, hvor der bliver plads til tvivl, mod, usikkerhed og nysgerrighed - og hvor ideer kan få liv og ikke mindst fodfæste i hverdagen.”
Camilla Printz er uddannet psykolog og har 15 års erfaring som både leder og medarbejder på børne- og ungeområdet. Hun har bl.a. arbejdet på familiecenter, i et skolefraværsteam, på døgninstitution og på behandlingsskole. Udover supervision og undervisning varetager Camilla opgaver som VISO-specialist og er ekstern lektor på Københavns universitet.
Hun har udgivet flere artikler og bogkapitler og har sammen med Mai Juul Andersen skrevet bogen “Skolefravær – forståelser og handlemuligheder”.
Camilla arbejder med opgaver inden for supervision, undervisning, samtaler og organisationsudvikling, blandt andet:
·Supervision af fagpersoner – primært indenfor børne-, unge-, familie- og skoleområdet
Kurser og uddannelsesforløb indenfor bl.a. familiebehandling, skolefravær, AMBIT, skriftlighed og dokumentation, tværgående samarbejde og inddragelse af børns perspektiver.
Strategisk arbejde og organisationsudvikling
Lederudviklingsforløb og ledersparring
Samtaleforløb med børn, unge og familiervoksne og grupper
Camilla er særligt optaget af:
At styrke samarbejdet omkring børn, unge og voksne i udsatte positioner
At udvikle det komplekse arbejde med skolefravær og styrkelse af skoletilhør – både på skoler og i kommuner
At understøtte samarbejdet i teams, så der er rum til tvivl, til at lære sammen og til at søge hjælp og sparring hos hinanden
At styrke professionelles faglige dømmekraft og deres mulighed for at træffe velbegrundede valg i komplekse og vanskelige situationer
At integrere legende og undersøgende elementer i de kontekster, som hun er medskaber af.
Publikationer, video og podcasts
Printz, C. og Juul Andersen, M. (2024). Skolefravær - forståelser og handlemuligheder. Forlaget Frydenlund.
Printz, C. (2013) At fortælle sammen – Trekantsamtaler med børn og unge i Pædagogisk Psykologisk Tidsskift 4
Printz, C. & Wehmeyer, N. (2013) At skabe mentaliserende miljøer i Relations- og ressourceorienteret pædagogik – ICDP. Dafolo
Printz, C; & Juul Andersen, M (2017) At bringe hverdagen ind i konsultativt arbejde - Videoobservation som metode i Pædagogisk Psykologisk Tidsskift 5/6
Podcast om skolefravær i Socialt indblik - Kanariefuglenes stemmer (2024) her: