inpraxis
Inpraxis: systemiske og narrative kommunikation og processtyring

Strøtanker

Om supervision i et organisatorisk perspektiv

 

Her et par væsentlige pointer fra vores supervisionsseminar, hvor Vibe Strøier med sin sædvanlige smittende entusiasme talte om, hvordan man som supervisor kan håndtere at ”organisationen stædigt banker på døren til supervisionsrummet”.

En af Vibes væsentlige pointer var, at der bliver mere og mere brug for supervisionen, fordi den organisatoriske kompleksitet vokser, hvilket stiller nye krav til medarbejdernes samarbejds- og netværksevner, hvis de skal lykkedes med deres kerneopgave.

Hun skelner mellem vilde og tamme problemer. Tamme problemer er karakteriseret ved en vis grad af enighed om, at der eksisterer et problem, hvad dets årsag er, hvordan det skal løses, og hvem der gør hvad. De er ikke nødvendigvis simple, men har alligevel forholdsvis forudsigelige og enkle løsninger. Det vil sige, at man med erfaring – og supervision - kan lære at håndtere det pågældende problem.

De tamme problemer erstattes i højere og højere grad af det, Vibe kalder de vilde (”wicked”) problemer. Vilde problemer er aldrig ens, og der er ikke nødvendigvis enighed om, at der overhovedet er tale om et problem. Og hvis der er enighed om, at der er et problem, så er der uenighed om, hvilke årsager og løsninger, der er relevante, og hvordan ansvarsfordelingen kan se ud samarbejdspartnerne imellem. Ofte går problemerne på tværs af mange sektorer og afdelinger, som samtidig er afhængige af hinanden. Ingen kan løse denne slags problemer alene, hvorfor medarbejderne i offentlige organisationer i højere og højere grad skal have kompetencer som ”network-managers” hvor de i samarbejde med andre kan finde veje frem, bedst mulige eller ”gode nok” håndteringer af problemet.

Vibes pointe er, at supervisionsrummet her har en unik mulighed for at være det forum hvor:

- medarbejderne kan træne kompetencer til at agere i en organisatorisk kontekst, til samarbejde, aktiv lytning og netværksledelse.
- man sammen kan analysere netværk, opfattelser og aktører man sammen kan holde fokus på kerneydelsen og implementering af forandringer
- man med supervisionens faste rammer og etiske spilleregler kan skabe et forankringspunkt for ledere og medarbejdere i en verden hvor alt andet (samarbejdspartnere, opgaver, roller, strukturer) ændrer sig.

Dette var blot et par pointer, vi anbefaler jer at læse Vibes kapitel om ”Organisationen banker stædigt på: supervision som implementeringsbase for vilde problemer” i bogen: Supervision i et organisatorisk perspektiv.