inpraxis
Inpraxis: systemisk og narrativ kommunikation og processtyring

Strøtanker

Pædagogisk arbejde: Vi arbejder på et bilværksted....

 

Bo Hejlskov Elven ruskede til vores temadag om pædagogik godt op i tænkningen omkring pædagogisk arbejde med følgende metafor:

Vi arbejder på et bilværksted!

Tænk hvis du havde afleveret din bil til reparation på et bilværksted og mekanikeren dagen efter havde følgende svar til dig om, hvorfor olien ikke var skiftet:

  • Jeg har ikke skiftet olien, for bundproppen sad fast. Når bilen ikke vil give slip på bundproppen og derfor ikke vil samarbejde, kan jeg virkelig ikke gøre for, at olien ikke blev skiftet.

  • Jeg har ikke skiftet olien, for bundproppen er ¾ tomme. Det passer ikke til mit specialværktøj, så det kan jeg desværre ikke gøre noget ved.

  • Jeg har ikke skiftet olien, for her på værkstedet arbejder vi evidensbaseret, og evidensen siger, at de fleste biler har en bundprop på 17 mm – derfor har jeg kun værktøj, der passer til den slags bundpropper.

  • Jeg har ikke skiftet olien, og du kan ikke få bilen med hjem, for vi har ringet efter politiet. Mit værksted har nemlig en nul-tolerance overfor vold, og da bundproppen rev en stor flænge på min hånd, da jeg ville skifte olien, ringede jeg efter politiet.

  • Jeg har ikke skiftet olien, for der har været en del nedskæringer i vores værksted, så vi har en dårlig normering, og det gør, at jeg ikke har haft tid. Men du skal selvfølgelig betale alligevel, for den har jo været her, og vi har måttet se efter den.

  • Jeg har ikke skiftet olien, for jeg ved ikke, hvordan man gør, men jeg prøvede i flere timer, så det vil jeg selvfølgelig have betaling for.

Bos pointe er, at det er tankevækkende, at man i det pædagogiske arbejde – hvad enten der er tale om arbejdet med børn, unge eller voksne med særlige problematikker – indimellem støder på ovenstående argumentation for hvorfor man ikke har lykkedes med det pædagogiske arbejde. Som pædagogisk personale skal man tage ansvar for at have den rigtige specialviden og at gøre hvad der skal til for at lykkedes – frem for at skubbe ansvaret over på borgeren, rammerne og vilkårene for opgaven eller værktøjet. Det er for os netop godt i tråd med narrativ og systemisk etik.

Hvis du har lyst til at læse mere om hvordan man gør dette, kan vi anbefale Bos bøger omkring adfærdsproblemer i henholdsvis skolen, ældreplejen, psykiatrien, vuggestuen og børnehaven.

 

 
 
Iben Ljungmann